Bookmark and Share     Sitemap    

illa Isabella

illa Isabella
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
I et nedslidt kvarter af hovedstaden, som nabo til kirkegården, ligger en forsømt og træt herskabsvilla. I villaen bor en ældre forfatter, som sjældent lader sig se. Han har fundet nogle gamle dagbøger fra villaens første ejer. Og nu skriver han på en bog, der foregår, da huset var nyt for mere end hundrede år siden.

Romanen befinder sig i krydsfeltet, hvor tid og skæbne, virkelighed og fantasi mødes. Romanen er en slægtshistorie, men den handler også om hovedstaden fra Christiansborgs brand over 1. verdenskrig til krisen i 1930’erne, og den handler om herskabsvillaen, der blev rammen om en familie, der gik til grunde. Og ikke mindst er det historien om pigen, der i 1913 blev begravet under en tarvelig sten på kirkegårdens fattigafsnit.
Hvem var hun? Og hvem er bogens hovedperson, forfatteren, i grunden?
 
illa Isabella er udgivet på Forlaget Hovedland den 17. april 2015. 
 
 
Bogen har modtaget Burgundia-prisen (Hans Henrik Møllers Mindelegat).
 
 
 
Anmeldelser:
 
Helsingør Dagblad skriver bl.a.:
”Per Lau Jensens roman ”illa Isabella” er en ægte ”bladvender”, man ikke kan slippe før sidste side er vendt (…) Det er knagende godt gået!”
(anmeldelsen findes ikke på nettet, men se den fulde ordlyd her)
 
Nordjyske Stiftstidende skriver bl.a.:
"Romanen, der er spændende, veloplagt, finurlig og velskrevet, har nærmest gotiske nuancer. Plottet er stramt som et trommeskind og uforudsigeligt som en indisk abe. (...) illa Isabella er et must read. Og man kan bestemt konkludere, at energierne - både i huset og i romanens sprog - gør bogen meget uforudsigelig og spændende at læse."
 
Flensborg Avis skriver bl.a.:
"(...) Per Lau Jensen får fortalt den yderst raffineret i tre afsnit. I det første følger vi Oles kamp med at få hold på stoffet. I anden del er det hans første udkast til romanen vi læser, og i det sidste ophæver Per Lau Jensen meget elegant tiden og stedets enhed og mikser nutid med fortid. Resultatet er en fin roman, der formidler et rystende billede af den kynisme, som penge, magt og kønnets drifter kan være forbundet med."
 
Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad og Fredericia Dagblad skriver bl.a.:
"Per Lau Jensen fik et stort publikum, da han for nogle år siden skrev en bog om at være hundeejer, "Hundedage - bølleschæferen og pjoklederen", hed bogen. Den samme fine humor præger denne roman. Derfor er det også bogens første halvdel, der står stærkest. Den er sjov på en begavet, samfundskritisk måde. Derefter bevæger forfatteren sig længere og længere ind i familiedramaet. En udmærket, men mindre original historie."

Bogbloggen K’s Bognoter skriver bl.a.:
”Ny dansk roman om forholdet mellem en forfatter og hans stof og om Københavns historie i begyndelsen af det 20. århundrede er velskrevet og udmærket underholdende, men indløser ikke fuldt ud sine egne høje ambitioner.”
Se hele anmeldelsen på K's bognoter

Excited reading skriver bl.a.:
”Med illa Isabella har Lau Jensen gjort en lille perle indenfor nyere dansk litteratur, og nysgerrige tilhængere af den slags, må ikke snyde sig selv for at læse denne her.”
Se hele anmeldelsen på Excited reading
 
bogblogger.dk skriver bl.a.:
"Historien pirker konstant til nysgerrigheden, og det gjorde at jeg vendte side efter side. Slutningen er overraskende og får hægtet alle ender sammen til et komplet farvestrålende tæppe."
Se hele anmeldelsen på bogblogger
 
bogfidusen.dk skriver bl.a.:
"Jeg har været godt underholdt og særlig den historiske del hvor vi runder branden på Christiansborg, Titanic og starten af 1. verdenskrig er meget appellerende til min indre historienørd."
Se hele anmeldelsen på bogfidusen
 
bogrummet.dk skriver bl.a.:
"Bogen bliver bedre og bedre jo længere du læser. I starten føler man som læser virkelig Oles frustration og irritation over ikke at kunne komme videre med sin bog, og som romanen skrider frem, og både Ole og læseren finder flere svar, jo sjovere er det også at være læser. Bogen er bygget op med først fortællingen om Ole, og de brudstykker af romanen han formår at skrive, efterfulgt af selve den roman han rent faktisk får skrevet, hvilket virker rigtig godt for læseren."
Se hele anmeldelsen på bogrummet
 
 
eibes bogblog skriver bl.a.:
"Så alt i alt var jeg meget positivt overrasket over romanen her. Den var på en måde slet ikke hvad jeg forventede og alligevel indeholdt den alt det, som den lovede. Men også meget mere ... Det er en af de romaner som længe efter man er færdig, vil dukke op i ens underbevidsthed af og til, og som jeg vil mindes som en hyggelig, god og også vigtig historie."
Se hele anmeldelsen på eibesbogblog