Bookmark and Share     Sitemap    

Denne blog er for nyheder
 
 

Ny særudgivelse

08-10-2019 12:11
NY BOG – kan bestilles nu

Bog Dage på bjerget

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
DAGE PÅ BJERGET
Madstiffen, bølleschæferen og pjoklederen
(en næsten sandfærdig dagbog 2016 – 18)

Forlaget Zampa og jeg gentager succesen med en særudgivelse i begrænset oplag. Dette bliver den tredje særudgivelse, og dagbogen starter, hvor vi forlod den i ”Farvel til krageslottet”, der blev udgivet i 2016.

Som sædvanlig er princippet, at særudgivelsen er et særligt tilbud til følgere og faste læsere og derfor kun tilbydes her og på min hjemmeside. Bogen trykkes kun i det oplag, der bestilles, bogen kommer således ikke til salg hos boghandlerne og vil ikke senere kunne købes, hverken hos Zampa eller mig. Der er åbent for bestillinger nu og de næste par uger. Når der lukkes for bestillinger, vil bogen ikke kunne købes mere.

De fleste af dagbogsnotaterne i denne bog har været offentliggjort på Facebook. Andre er nye og derfor aldrig tidligere offentliggjort, men er blevet til på baggrund af notater foretaget på det aktuelle tidspunkt. Bogen forsynes med ca. 20 fotos. Alle bøger signeres af forfatteren.

Ud over at anskaffe bogen til dig selv, kan den også anbefales som julegave eller mandelgave. Bogen afsendes til dig ultimo november.


Detaljer om bogen:

Pris kr. 170 incl. moms + porto/emballage/ekspedition kr. 80 (både indenlandsk og udenlandsk).

Ekspedition dækker omkostningerne ved ordremodtagelse, registrering af indbetaling, signering og pakning af bøger.

Udgiver: Zampa
Indbinding: Hæftet
Antal sider: Anslået 260
Signeret særudgivelse i begrænset oplag
Udsendes ultimo november

Ligesom ved de to tidligere særudgivelser forbeholder udgiver sig ret til at annullere udgivelsen, hvis der ikke kommer et tilstrækkeligt antal bestillinger til at dække trykkeomkostninger m.m.


Sådan bestiller du:

Du bestiller ved at sende en mail til perlaujensen@msn.com
Mailen bør indeholde følgende:

Det antal bøger du ønsker
Dit navn og postadresse
Jeg signerer og skriver en hilsen i bogen til dig. Hvis du skal bruge bogen som gave, så skriv venligst navnet på modtageren.
Hvis du ikke ønsker en hilsen, så skriv: Kun signering.

Jeg sender dig en kvittering for bestillingen, som også indeholder nærmere oplysning om betaling. Bogen skal forudbetales.

Kategori: Blandet