Denne blog er for nyheder
BogForum 2018
14-08-2018 12:17
Jeg deltager igen på den store årlige bogmesse, BogForum 2018, på Bellascenen, lørdag den 27. oktober, kl. 16.30, hvor jeg bliver interviewet om min seneste bog, romanen "Drømmepiger og dragehoveder."
Foto: Fra BogForum 2017
Drømmepiger og dragehoveder
19-02-2018 18:32
Til april 2018 udgives min roman "Drømmepiger og dragehoveder" på Forlaget Hovedland. Her er forsiden, baseret på en tegning af Ib Andersen:
BogForum 2017
19-02-2018 18:26
Billeder fra bogmessen BogForum 2017 i Bella Center, København.
Bogmesse
02-11-2017 11:07
Mød mig på den store, årlige bogmesse, BogForum i Bella Center i København.
Lørdag den 11. november, kl. 17.30 på Bellascenen taler jeg med journalist og forfatter Stephanie Gaarde Caruana om min seneste bog, "Verden ifølge bølleschæferen og pjoklederen."
Der er mulighed for at hilse på eller få signeret en bog efter samtalen cirka kl. 18.00.
"Verden ifølge bølleschæferen og pjoklederen" kan købes på messen, på Forlaget Hovedlands stand.
BogForum 2017 afholdes i dagene 10. - 12. november. Sidste år havde messen over 30.000 besøgende.
Verden ifølge - bølleschæferen og pjoklederen
23-03-2017 17:13
Næste bog i den humoristiske serie om livet og livet med hund udgives på Forlaget Hovedland den 29. maj 2017. Titlen er "Verden ifølge bølleschæferen og pjoklederen."
Her er forsiden.
Bogen "illa Isabella" har fået en pris
22-11-2016 08:25
Jeg har for min bog "illa Isabella" modtaget Burgundia-prisen (Hans Henrik Møllers Mindelegat). Prisen blev uddelt på BogForum 2016 i Bella Center. Information om prisen, motivering og uddeling ved Jacob Ludvigsen, Hans Henrik Møllers enke og forlægger Steen Piper. Her er et par fotos.
Særudgivelse i begrænset oplag
28-10-2016 07:00
Igen i år tilbydes en særudgivelse i begrænset oplag. Det er en bog, der ikke kommer til salg hos boghandlerne og kun bliver trykt i det antal, der bliver forudbestilt.
Bogens titel er "Farvel til krageslottet - bølleschæferen, madstiffen og pjoklederen (en næsten sandfærdig dagbog 2015 - 2016)."
Særudgivelse
22-10-2015 12:28
DAGE PÅ KRAGESLOTTET - bølleschæferen og pjoklederen (en næsten sandfærdig dagbog 2012 – 14)
Nu kommer bølleschæferens dagbog. En særudgivelse, der kun tilbydes her og på bogens Facebook-side. Bogen vil ikke kunne købes hos boghandleren, og den trykkes i et oplag, der er afhængig af antal bestillinger. Der er åbent for bestillinger nu, men kun i en ganske kort periode.
De fleste af dagbogsnotaterne i denne bog har været offentliggjort på Facebook, hvor de dog ikke alle er tilgængelige mere. Andre er nye og derfor aldrig tidligere offentliggjort, men er blevet til på baggrund af notater foretaget på det aktuelle tidspunkt. Bogen forsynes med ca. 15 fotos. Alle bøger signeres af forfatteren.
Ud over at anskaffe bogen til dig selv, kan den også anbefales som julegave eller mandelgave. Bogen afsendes til dig ca. 8. december.
Men bemærk venligst at hvis der ikke kommer et tilstrækkeligt antal bestillinger, så aflyses udgivelsen. Det er helt afgørende, at bogsalget mindst kan betale trykkeomkostningerne. Derfor bestil helst straks og del gerne, så vi kan gennemføre udgivelsen.
Detaljer om bogen:
Pris kr. 170 incl. moms + porto/konvolut/ekspedition kr. 80 (indenlandsk). Omkostninger ved udenlandsk fremsendelse oplyses ved forespørgsel
Udgiver: Zampa
Indbinding: H&ael
illa Isabella
16-04-2015 15:53
Mandag signerede jeg et trecifret antal eksemplarer af min nye bog, "illa Isabella." Bogen lander i disse dage i postkassen hos dem, der har bestilt den i det signerede forsalg.
Udgivelsesdato er på fredag, 17. april, hvor bogen kan fås/bestilles hos alle boghandlere og på nettet.
illa Isabella
14-03-2015 17:40
Udgivelsesdatoen er nu fastlagt til den 17. april 2015.
Du kan allerede nu bestille bogen i signeret forsalg,hvis du har lyst. Der er også lidt rabat på prisen:
Signeret forsalg:
Tilbudspris kr. 229 incl. moms og gratis forsendelse (vejl. udsalgspris kr. 249)
Indbinding: Hæftet
Antal sider: 211
Udgives: 17. april 2015
Bogen afsendes til dig senest dagen før udgivelsen.
Bogen kan bestilles signeret til og med den 29. marts 2015. Desværre vil det ikke være muligt at købe signerede bøger efter den dato.
Du bestiller ved at sende en mail til perlaujensen@msn.com. Mailen bør indeholde følgende:
Det antal bøger du ønsker
Dit navn og postadresse
Jeg skriver en hilsen i bogen til modtageren. Hvis du ønsker en hilsen til en anden, så skriv: Signeres til (navn).
Hvis du ikke ønsker en hilsen, så skriv: Kun signering.
Jeg sender dig en kvittering for bestillingen.
Du skal ikke betale nu. Faktura fra forlaget vil ligge i bogpakken.
1
2
3
4
>