|
|
|
|
|
Denne blog er for nyheder
Anmeldelse på Goodreads24-11-2012 15:03 Min nyeste bog, "De døde ulves sang," har fået en anmeldelse på Goodreads. 4 stjerner ud af 5. Kort og præcist siger den:
Sikke en oplevelse. Klart en bog jeg vil anbefale.
Sådan noget er rigtigt dejligt at læse. Tak for den. BogForum kommende weekend06-11-2012 16:32
Her ligger et antal anmelder-eksemplarer af min nye bog og venter på at komme i arbejde. De er til brug for anmeldelse på bogblogs og desuden skal jeg selv have et antal med på BogForum i Bella Center, København 9. - 11. november.
Jeg skal mødes med min forlægger og en række kolleger på bogmessen i weekenden. Jeg planlægger også at lytte til en række forfattere, bl.a. Jørgen Leth, Christian Jungersen, Ken Follett, Annika von Holdt, Elsebeth Egholm, Sarah Engell og Jan Guillou.
Hvis du er interesseret i at læse og anmelde min nye bog, "De døde ulves sang," kan du hente et gratis eksemplar af bogen på krimifans stand på bogmessen, så længe lager haves. Bogen er udgivet23-10-2012 15:50 Bogen "De døde ulves sang" blev udgivet den 17. oktober. Der var ingen reception. Jeg er ikke voldsomt meget til den slags.
Samme dag blev bogen anmeldt i Jyllands Posten (anmeldelsen findes i skrivende stund ikke på nettet). Det er flot at blive anmeldt i en landsdækkende avis på udgivelsesdagen. Selve anmeldelsen var jeg dog ikke begejstret for, det var 3 stjerner. Altså en gennemsnitlig karakter. Efter teksten at dømme trak det ned for anmelderen, at jeg overskred (mindst) en genregrænse. Hvis man er passioneret krimilæser, så kan det godt være, at det kan ses som en svaghed; men jeg har selvfølgelig gjort det med fuldt overlæg.
Bogen er i fire dele. Første del, der hedder "Skandinaviens krimikonge," er en krimi. Anden del med titlen "En baltisk nat" er en politisk thriller (og en kærlighedshistorie). Tredje del, "Første gang," er en roman om en teenagedreng (og en kærlighedshistorie). Alle tre dele har personsammenfald og en række berøringsflader. Og i fjerde del, "Skyggespor," knyttes de tre fortællinger sammen.
Endnu er der ikke kommet yderligere anmeldelser, heller ikke læseranmeldelser. Lige nu er der underligt stille, bogen er sendt ud i verden, og hvordan den bliver modtaget vides ikke endnu. Det er for tidligt. Hvor mange der læser den lige nu og hvor mange, der kan købt den, ved jeg heller ikke. Det er vel som teenageren, der Sidder og venter10-10-2012 09:52 på mine 25 frieksemplarer af bogen "De døde ulves sang." Afsendt fra NBC i sidste uge og derefter midlertidigt forsvundet i Øresunds trekanten hos dansk og svensk postuvæsen.
Heldigvis fik jeg et enkelt eksemplar af bogen direkte fra min forlægger i sidste uge, så jeg har da set den. Men jeg skal have sendt signerede eksemplarer ud til dem, der har hjulpet mig som betalæsere og med research samt til et par konkurrencevindere. Det havde været elegant, hvis de modtog bogen før udgivelsesdagen. Det kommer til at knibe.
Nu er det for sent26-09-2012 11:30 I sidste uge læste jeg det endelige layout til bogen igennem og gav forlæggeren min godkendelse. I mandags blev det afsendt til trykkeriet. Det er en underlig følelse at slippe det og ikke mere have mulighed for rettelser.
Det vil være en overdrivelse at sige, at jeg vågner om natten med mareridt over, at noget er forkert, at en af plottets tråde ikke er knyttet, men hænger og flagrer, at en tidsangivelse er forkert, at en karakter skifter navn undervejs, eller at der er en stavefejl på side 1; men tanken kan godt ruske lidt i mig.
Nu er det for sent, nu ligger materialet der. 452 sider, som læserne, anmelderne og familie og venner snart vil bedømme mig på. Tanken om lige nu at tage på 2 måneders fisketur på Kamchatka virker tillokkende.
Men det er også spændende. Mine frieksemplarer af bogen skulle lande hos mig om 1-1½ uge. Bogforside og ny udgivelsesdato15-09-2012 11:17 Forsiden på bogen DE DØDE ULVES SANG er nu på plads. Om ganske få dage vil jeg kunne vise den her. Korrekturlæseren er færdig, og redaktøren på forlaget ved at indføre rettelserne i manuskriptet. Om et par dage får jeg manuskriptet til en sidste gennemlæsning (igen, igen, igen) og godkendelse.
Jeg tænker i den forbindelse på hvor meget kvalitet, der egentlig kan være i gennemlæsningen, når man læser en tekst, man kender så godt og har læst så mange gange?
Udgivelsesdatoen er rykket yderligere 5 dage og er nu 15. oktober 2012. Næste bog på vej01-09-2012 09:49 Torsdag aften i denne uge mailede jeg det redigerede manuskript til DE DØDE ULVES SANG til min forlægger. Nu går manuskriptet til korrekturlæsning og derefter i trykken.
Grafikeren arbejder på bogomslag og forlaget på bagsidetekst lige nu. Jeg har set første udkast til bogens forside. Det bliver godt. Og anderledes.
Bogen kan allerede forudbestilles flere steder på nettet, bl.a. hos saxo.com. Bogen burde ligge hos boghandlerne 10. oktober. Ny hjemmeside20-08-2012 20:39 Min nye hjemmeside er nu klar i version 1. Der vil sikkert ske nogle justeringer, specielt i den første tid. Det er tanken, at hjemmesiden ikke skal være statisk. Nyhederne på velkomstsiden vil løbende bliver opdateret, og på denne blog vil der også med (ikke for lange) mellemrum blve skrevet indlæg.
Jeg håber, at du tager godt imod den nye hjemmeside, og hvis du har kommentarer eller forslag, så hører jeg det meget gerne. Besked kan du lægge på kontaktsiden.
De bedste hilsener
Per
<
1
2
3
4
|
|
|
|
|