Bookmark and Share     Sitemap    

Flyet til Casablanca

 
Flyet til Casablanca
 
Udgivelsesdag: 15.10.2021
Sidetal: 460
Forlag: Superlux
 
Lars er flygtet til Costa del Sol, hvor han forsøger at drikke sig ihjel. De daglige drukture resulterer i store, sorte pletter i hukommelsen. En morgen vågner Lars med en død kvindes pengepung i sin varetægt, og det eneste, han kan huske, er, at han stod bøjet over hende aftenen før på havnen i Caleta de Vélez. 
 
Kvindens pung indeholder hemmeligheder, som nogen vil slå ihjel for at få tilbage. Lars bliver derfor hvirvlet ind i en sag, der trækker tråde til en dansk minister, PET, MI6, det spanske efterretningsvæsen, en russisk PMC-virksomhed, en dansk miljøorganisation og en international koncern med hovedsæde i München. 

For Lars bliver den døde kvindes pung et spørgsmål om liv og død. For at overleve bliver det nødvendigt for ham at tage til København og konfrontere alt det, han i sin tid flygtede fra. 

Flyet til Casablanca er en thriller, hvor sandheden folder sig ud som en russisk matrjosjka-dukke. Hver gang vi tilsyneladende kommer ind til sandheden, gemmer der sig en ny sandhed inde i den. 
 
 
Anmeldelser:
 
 
 
Jyllands-Posten:
 
skriver bl.a.:
 
Per Lau Jensen skriver veloplagt, på kanten til farcen, om en innocent bystander, der inddrages i dødsensfarlige intriger.
 
Jyllands-Posten giver 3 stjerner
 
 
 
bogrummet.dk:
 
skriver bl.a.:
 
Konklusionen er, at vi her har en meget, meget læseværdig og spændende bog, som er velskrevet og noget af en pageturner.

”Flyet til Casablanca” er en vellykket bog, hvor læserens interesse fastholdes gennem hele fortællingen, der sker hele tiden noget og netop som man tror, at man har gennemskuet noget – så sker der noget der ændrer ens opfattelse. Forfatteren er rigtig god til at sammensætte en historie og jeg syntes især, at portrættet af bogens hovedperson Lars er fremragende.

Vil du gerne begynde at læse spændingsromaner eller thrillere, så er denne bog et rigtig godt sted at starte, det er en rigtig glimrende bog, som du burde give dig selv og dine nærmeste i julegave.
 
bogrummet giver 4 ud af 5 mulige stjerner
 
 
 
Fuglebakkens bogorm
 
skriver bl.a.:
 
Jeg var totalt opslugt fra ende til anden og kan ikke rigtig komme videre. Hvad jeg mener er, nogle gange læser man så god en bog, at alle andre bøger blegner i betydning og man har mest af alt lyst til at starte forfra. [...] Hvis du kun skal læse 1 spændingsroman denne sommer, så lad det være den her.
 
Fuglebakkens bogorm giver 4 store stjerner ud af 5
 
 
 
Drustrups bogblog
 
skriver bl.a.:
 
Det er en spændende thriller med en international baggrund […] forretningsmoral og ærlighed – eller måske mangel på samme – indgår som centrale emner.
 
Drustrups bogblog giver karakteren 7 ud af 10
 
 
 
Bibliotekernes lektørudtalelse
 
skriver bl.a.:
 
Underholdende thriller med tråde til den internationale efterretningsverden, men samtidig også en fortælling om et menneske på hastig vej nedad den sociale rangstige.